Monday, November 01, 2010

CHARLES JAMES

Charles James (1906-1978) var en af fortidens store modeskabere, som jeg beundrer og inspireres meget af.
Han blev født i England af anglo-amerikanske forældre, men flyttede til USA i 1924, hvor han først startede som modist og skrædder i Chicago og senere i New York fra 1928-29.

Fra 1929-39 arbejdede han i London og Paris, men solgte samtidig stangtøjs-modeller til New York, hvor han flyttede tilbage til i 1939.
Her designede han bl.a. Elisabeth Arden´s couture-kollektioner fra 1943-45. Herefter arbejdede han som selvstændig modeskaber indtil 1958.

Charles James blev kendt som USA´s første modeskaber under eget navn. Han blev betegnet som en mester i tilskæring og kendt for sin skarpe æste- tiske sans. Han er specielt kendt for sine skulpturelle selskabskjoler i overdådige stoffer, som du kan se nogle eksempler på her. . .






Modellerne her er meget grafiske og skulpturelle i deres udtryk og på sin vis tidsløse i al deres enkelhed.
Som det ses var begrebet "colorblocking" (-sammensætning af farvefelter i designet) som bruges den dag i dag, heller ikke helt ukendt dengang.