Wednesday, September 22, 2010

The Time-factor



Spiller tiden en rolle? Ja! - selvfølgelig gør den det, for livet er kort! Derfor gælder det om at udnytte den tid man får tildelt bedst muligt.
Bruger vi altid tiden hensigtsmæssigt er så det næste spørgsmål der melder sig... Ja, gid det var så vel.

Selvfølgelig afhænger det af hvad man gerne vil og hvad man egentlig bruger tiden på. Hænger det sammen ?
Nej, ikke altid. Men grunden hertil er muligvis, at vi ikke har givet os tid til at mærke efter, hvad det egentlig er vi gerne vil, hvad det er vi drømmer om. Hvad giver mening? Hvad er vigtigt for dig?

Det handler selvfølgelig om at prioritere tiden og om at sætte sig nogle mål. Jeg tror man gør sig selv en stor tjeneste ved at stille sig selv disse spørgsmål og få dem ned på papir.

Der findes nemlig et utal af distraktioner, undskyldninger og oversprings- handlinger, som forhindrer en i at gøre det man drømmer om og i at udnytte sit fulde potentiale. Fjernsynet og computeren f.eks. er nogle af de største tidsrøvere overhovedet. . .

Herefter gælder det selvfølgelig om at tage sig tid, holde fast, prioritere og fokusere på det man har fundet frem til. Livet er hvad man gør det til ;o)

No comments: