Friday, March 26, 2010

Dream Away!

For at fortsætte hvor jeg slap i forrige indlæg. . . Hvordan  drømmer du om at din brudekjole skal se ud ? Hvilken type er du?

Er du den klassiske type, der lægger mere vægt på stil end mode, kan du sik- kert identificerer dig med stilikoner som f.eks. Grace Kelly, Audrey Hepburn og Jacqueline Kennedy.

Er du den moderne type, som er fremadskuende og kan lide at skille  dig ud.  Typen der som regel er ukonventionel og har en bestemt idé om hvordan hun gerne vil fremstå.

Eller er du individualisten, der har et stort behov for at udtrykke dig selv frem for alt. Er du typen som har din egen stil og vil gå meget langt for at udleve drømmen for det ultimative fashion statement, nu hvor lejligheden byder sig.

Måske er du romantikeren, som opfatter livet som et eventyr og griber mulig- heden for at realisere sine dybeste drømme. Du er fascineret af af skabe en overjordisk vision fyldt af magi og skønhed. Det er som regel i form af kjoler med overdådigt slæb, store tylskørter og corsager.

Eller måske er du minimalisten, den selvsikre brud, som foretrækker enkle og rene linjer uden overflødig pynt. Her gælder det at, less is more. Bruden der formår at fastholde dette elegante og hårfine udtryk, vil ofte fremstå som et stærkt fashion statement.

Det er altid spændende at finde frem til personligheden og skabe den ulti- mative kjole, til alles tilfredshed.

No comments: